|
Væver og billedmager
Johanne Aagaard
Flemløse Langgade 29
5620 Glamsbjerg
Tlf. 64722420
 |
 |
Den sidste kunstner, der udstiller i år 2003 bliver væver og billedmager
Johanne Aagaard, der i den gamle kirke lade i Flemløse har en usædvanlig
dejlig og smuk arbejds- og privatbolig, der i månederne før jul omdannes
til udstilling og butik. Hun lader sig dagligt inspirere til at arbejde
indenfor en række felter. Med saks, papir og farve, lærred og maling,
nål og tråd, væv og garn fremstiller hun de smukkeste værker. Af og til
nedfælder hun små digte og sentenser, der også får plads på nogle af
værkerne.
Johanne Aagard er udannet fra Kunsthåndværkerskolen i København,
Håndarbejdets Fremme, Odense og Væveværkstedet.
Hun har deltaget i flere censurerede udstillinger, bl.a. VKF, Assens,
Charlottenborg og Limfjordens Kunstforening. Desuden har hun udstillet
utallige andre steder i Danmark.
Lidt om mine billeder og vævning
Jeg arbejder med mine ting ud fra drømme, fantasier, oplevelser og
blomster.
Den ene gang bliver billedet til klip i klare farver. Den anden gang til
papirtæpper med mønstre. Papiret behandler jeg, så det får en struktur,
der fremhæver tegningerne.
Når jeg væver, er det gerne brugsting. Jeg holder meget af de gamle
mønstre og bruger dem som udgangspunkt.
Til vægtæpperne blander jeg teknikkerne og bruger væv, nål og tråd og
farve. På den måde kan jeg få det frem, jeg gerne vil. Indimellem bruger
jeg små digte og sentenser, så tingene får den helhed, jeg stræber
efter.
Johanne Aagaard |