|
”Dybest set tegner jeg for min egen skyld, men selvfølgelig håber
jeg, at beskueren vil føle blot lidt af den glæde, jeg selv har ved
at arbejde med mine billeder”, siger John Themsen, der bliver
oktober måneds udstiller. John har deltaget i kurser i Paarup
Aftenskole, på Odense Kunstmuseum og har i gennem nogle år modtaget
undervisning på Fyns Tegne- og Maleskole.
John har udstillet mange steder, senest i Rosenbæk Huset i
forbindelse med Odense Blomsterfestival, der blev afviklet i august
i år.
Det er usædvanlig smukke tegninger og akvareller, der vil blive
udstillet i sognegården. Også oliemaleriet binder John an med. I
forbindelse med et forslag til en ny kirkemosaik i Odense Domkirke
udskrev Fyens Stiftstidende en konkurrence. Den konkurrence vandt
John. Resultatet kan ses på hans hjemmeside.
”I takt med den indsigt jeg har fået igennem undervisningen og ved
at arbejde med kunsten, har jeg opdaget, at det kunstneriske univers
bliver proportionalt større for hver ny dør, der åbnes. Forunderligt”.
Slutter John Themsen.
Mød op og få et indblik i Johns forunderlige verden. Han glæder sig
til at se jer.
Mød op og få et indblik i Johns
forunderlige verden. Han glæder sig til
at se jer.
|
ÅBENT DAGLIGT: TIRSDAG –
FREDAG KL. 9.00-13.00
TORSDAG TILLIGE: KL. 16.00-18.00
DEN FØRSTE TORSDAG I MÅNEDEN: KL. 9.00-13.00 OG 16.00-22.00 |
|