|
KORUP SOGNS KUNSTFORENING MERETE BLOCH OG PETER TYBJERGUDSTILLER DEN 2. - 31. OKTOBER 2005Fernisering søndag den 2. oktober kl. 15.00 i Korup Sognegård, Korupvej 40
|
|
Merete Bloch og Peter Tybjerg Ramsherred 17 5610 Assens Tlf. 64714068 |
![]() ![]() |
Oktober måneds udstillere er keramikerparret Merethe Bloch og Peter Tybjerg. De har fælles værksted i Assens og er kendt i vide kredse for deres spændende og vedkommende værker.
Merethe Bloch er af keramikerslægt og uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i København. Hun har videreuddannet sig i bl.a. Frankrig og Italien og modtaget flere stipendier. Flere store udsmykningsopgaver er lagt i hendes hænder. Mange har kunnet glæde sig over den smukke vandkunst ved Odense Universitetshospital, der blev afsløret i 1992. Hendes helt unikke skåle vækker stor begejstring og beundring hos beskueren. De senere år er hun ofte vendt tilbage til motivet fugleflugt i store flokke.
Peter Tybjerg er autodidakt keramiker og billedhugger og har studeret disse kunstarters indre væsen på utallige studie- og inspirationsrejser i mange lande. I 1967 udstillede han på Kunstnernes Efterårsudstilling i den Frie Udstillingsbygning i København. Han er i offentligheden mest kendt for sine mange skulpturelle krukker, hvor man kan opleve en meget stærk spænding mellem materiale, form, farve og struktur. På Mulernes Legatskole i Odense kan man i skolens fællesrum opleve en 3x16 m stor stentøjsrelief ´Bjergkongens Hal´. Her kommer kunstnerens nordiske baggrund rigtig til udtryk i blålige og brunlige farver og bjergagtige formationer, der giver en usædvanlig rytmisk forbindelse til de nordiske myters verden.
|
ÅBENT DAGLIGT: TIRSDAG –
FREDAG KL. 9.00-13.00 |