|
„Jeg
dykker ind I den skjulte verden bag naturens enkle underværker og
gør dem synlige for det øje, der vil lade sig inspirere”.
Sådan siger
fotokunstner Morten Funder, som i oktober måned vil udstille sine
værker i Sognegården.
Inspirationen henter han primært fra naturen, hvor han ser skønheden
i det nære og enkle. Supernærbilleder drejes i nye vinkler,
kombineret på nye måder og tilført hans egen oplevelse af nærvær og
dyb forundring.
Alle
motiver bygger på hans egne originale fotos, som han har manipuleret
grafisk og sædvanligvis tilføjet adskillige grafiske lag.
„Jeg fik
mit første fotografiapparat, da jeg var fem år, og jeg har
fotograferet lige siden. Da det digitale medie kom frem, fik jeg en
stor frihedsgrad til at efterbehandle mine billeder. Min kreativitet
blev udfordret og jeg opdagede anderledes, skjulte eller helt glemte
sider af virkeligheden”,
fortæller Morten
Funder og fortsætter:
„Hvis
min kunst skal have et formål, så må det være som formidler af
skønhed, harmoni og balance, formidler af en fortættet form af at
være, at dufte, smage og føle, uden at skulle gennemanalysere – at
leve og opleve intenst i nuet”.
Morten
Funders udstilling i Sognegården vil blive suppleret af hans hustru,
Joan Bergs tøjdesign i silke og uld.
Vi vil
gerne opfordre til, at vore medlemmer møder op så talrigt som muligt
for at få en unik oplevelse med disse to kunstnere.
|
ÅBENT: ONSDAG – KL. 9.00-12.30
TORSDAG OG FREDAG - KL.
9.00-13.00 |
|