|
Per
Knuppert er født i Odense i 1964 og i dag bosiddende på Hindsholm.
Han er autodidakt og begyndte sin male-karriere i 1980, hvor han
havde sin første separatudstilling i Odense.
Siden da
har han udstillet et utal af gange i Danmark samt i Italien. Nu er
turen kommet til Korup Sogns Kunstforening. I hele april måned har
vi fornøjelsen af at kunne beskue en lille del af hans spektakulære
værker i sognegården.
”At være et
skabende menneske er at realisere et ukendt lag
i sig selv, at konkretisere og bevidstgøre sig.
At skabe er således at få indblik i sit eget sind på godt og ondt,”
siger Per Knuppert og fortsætter:
”Min
inspiration og mit motivvalg er hentet i Italien, hvor jeg
sammenlagt har opholdt mig 3-4 år, ved 25 rejser. Og fra den franske
litteratur. Italien og Frankrig er således helt centrale for mig.
Det italienske bygningsværk, hvælvingen, historien, de brændte
farver og den franske eksistentialistiske tradition.”
Per
Knuppert arbejder med olie, grafit og bly, med indlagt
ridsornamentering, der skaber grundlaget for den linjes lethed, han
tilstræber. Grundmaterialet er ofte special-papir fra Holland eller
kraftig releasepapir.
Vi er meget
glade for at kunne præsenterere Per Knuppert og hans værker og siger
på gensyn.
|
ÅBENT: ONSDAG – KL. 9.00-12.30
TORSDAG OG FREDAG - KL.
9.00-13.00 |
|